Hedevig Johanne Langeland

Giestgiverinde og Postmesterinde.. Blev højst 81 år.

I familie med Marcus Marcussen Bagger ((ca. 1738) - 1770)

Notater

Fødsel/Dåb: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1685-1753, Opslag 176. (Arkivalieronline)
1740, d. 23de nov. blev Ramus Langelands Datter Hedevig Johanne døbt. Baaren af baaren af Iver Nielsens hustru, hos hende gik Peder Aaris Hustru. Testes: ??????????

Vielse: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1753-1833, Opslag 212.. (Arkivalieronline).

Død/Begravelse: Kirkebog Sankt Mikkels sogn, 1814-1835, Opslag 441, side 434, 13. (Arkivalieronline)
Samt: Kilde Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990, side 62.
Enken Hedevig Johanne Bagger fød Langeland, Enke efter Postmester Bagger i Korsør, 82 Aar, Alderdom og Apopleksie.

I 1775 køber hun af Gæstgiver Augustinus Eggers ejendommen Blindeport 8 Matr. nr.237a, Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 75) denne ejendom sælger hun i 1780 til Skipper Hans Eegholm.

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Blindeport 8.
Ifølge BBR er ejendommen opført i 1827. Ejendommen har gennemgået en række om- og tilbygninger, hvorfor en tidsfæstelse er vanskelig. I brandforsikringsprotokollen fra 1857 omtales en bebyggelse opført 1854-56 og bestående af forhus, lade, sidelænge, plankeværk og lokum, forsikringssum i alt 1.910 Rdl.

I 1775 køber hun af Gæstgiver Augustinus Eggers ejendommen Batterivej 1 Matr. nr. 240, denne ejendom har hun indtil 1780 hvor den bliver solgt til Skipper Hans Eegholm.
Fra 1775 ejer hun ejendommene Batterivej 15+17, Sylowsvej 1A+B og Slottensgade 1 Matr. nr. 232 Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 82, 83 og 84), i 1809 sælger hun ejendommene til Postmester K. Carlheim.

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Batterivej 15 + 17, Sylowsvej 1 A + B, Slottensgade 1.
I L. F. la Cour (1926) beskrives ejendommen således: "Det første, der vinkede de rejsende, der kom med Smakken, den første gård ved indgangen til Slottensgade, var Postgården, og talløse rejsende er her i tidernes løb blevet styrket ovenpaa søsygens kvaler ved en god kop kaffe. Den nuværende anselige bygning stammer fra forrige Aarhundredes begyndelse. Facaden er uforandret; men den smukke gaardsplads med sit bindingsværk og sine store træer er blevet ødelagt ved udbygningen af den grimme Netfabrik. Facadebygningen til Netfabrikken forliges derimod helt godt med sin ældre nabo". Netfabrikkens bygning er opført i 1904.

Indtil 1792 ejer hun ejendommen Slottensgade 6 Matr. 230 Korsør bygrunde (gl. matr. 85), hun sælger den 1792 hvor det bliver Kommunens Konsumtionshus.

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Slottensgade 6.
Iflg. oplysninger i BBR er ejendommen opført i 1916, hvilket svarer meget godt til dens arkitektoniske udtryk, idet man dog snarere skønner at opførelsesåret er 1905, da ejendommen fik vandindtag under daværende ejer, Fisker Niels Jensen. I 1984 foretog Anna og Jens Hansen en udvidelse og restaurering i forbindelse med saneringsplanen for Slottensgade området. I brandtaksationsprotokollen fra 1847 omtales en tidligere bebyggelse med forhus, svinesti og plankeværk til en samlet forsikringssum af 220 Rdl.

I 1807 køber hun af Skipper Johan Hansen ejendommene Batterivej 11 Matr. nr. 233c Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 81) og Batterivej 13 Matr. nr. 233 Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 81, ejendommene bliver 1809 solgt til Postmester K. Carlheim.
I 1807 køber hun ejendommen Slottensgade 3 Matr. nr. 232b m.fl. Korsør bygrunde (gl. matr. 81), af Skipper Johan Hansen, 1809 sælger hun den til Postmester K. Carlheim.

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Slottensgade 3.
Ifølge oplysninger i BBR er ejendommen opført anno 1850, hvilket trods usikkerhed på grund af mange ombygninger stemmer godt med bygningens arkitektoniske udtryk. Yderligere understøttes tidspunktet af brandforsikringsprotokollen fra 1857, hvor der bl. a, omtales 2 forhuse, som er genopbygget nok efter en brand. På dette tidspunkt hørte ejendommen forsikringsmæssigt sammen med nr. 1.
Indtil 1810 ejer hun ejendommen Slottensgade 7 Matr. 235a, Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 77a), ejendommen bliver på dette tidspunkt solgt til Knud Carlheim fra Helsingør.

Kilde Korsør Gamle By, Bygningregistrant Bind 2, 1989.
Historie Slottensgade 7.
Ifølge oplysninger i BBR er ejendommen opført anno 1750. Den oprindelige bebyggelse kan godt stamme fra denne tid, I 1791 nævnes i brandtaksationsprotokollen et gadehus 10 fag muret og teglhængt en tilbygget lade 2 fag muret og teglhængt samt en sidelænge 12 fag muret og tegl hængt. Denne bebyggelse vurderes i 1847 til en samlet forsikringssum af 1290 Rdl. I i 1986 har Leif Lauge Laugesen foretaget en gennemgående istandsættelse af facade og port imod Slottensgade.

Indtil 1810 ejer hun ejendommen Batterivej 7 Matr. 235a, Korsør bygrunde (gl. matr. nr. 77a), ejendommen bliver på dette tidspunkt solgt til Knud Carlheim fra Helsingør.

Kilde Korsør gamle by Byhistorie bind 1 af Ib Jahansson, 1989, 71,64 Korsør.
Står der på side 43: "Fra slutningen af 1700-tallet overtog >>Madam Baggers Herberg<< rollen som byens førende sted. Hendes postholdergård lå i Slottensgade."

Kilde Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990, side 52-54,
Den gamle postgård og madam Bagger.
Fra der blev regelmæssig færgeforbindelse mellem Korsør og Nyborg ca. år 1300, må der på begge sider af Bæltet have været herberger, hvor de rejsende kunne få husly og blive beværtet, mens de ventede på overfart eller viderebefordring til lands efter overfarten.
I Korsør lå Slottensgade nærmest ved den ø, hvor Korsør slot - nu fæstningen - lå, og færgefarten foregik fra fæstningens nordpynt indtil 1856, da jernbanen kom til Korsør, og færgerne flyttedes over på den anden side af havnen, hvor jernbanestationen kom til at ligge.
Der har formentlig været en slags pælebro mellem Slottensgade og slotsholmen, indtil der 1710 blev bygget en stendæmning, der gjorde øen landfast med Slottensgade, og hvorover der anlagdes en vej, den der i dag hedder Bådehavnsvej. For enden af denne vej lagde færgefartøjerne til. Stedet hedder den dag idag "Gamle Bro".
Øst for stendæmningen blev der efterhånden grundt vand, og vi ved, at slaverne - straffefangerne - på fæstningen fra 1733-1753 arbejdede med at opfylde arealet mellem Slottensgade og og fæstningen. Dette fik beboerne på den nordlige side af Slottensgade til at flytte deres havegærder længere ud på den nu opfyldte plads, der kaldtes Esplanaden, og derved kom de i strid med fæstningens kommandant, der ikke ville tillade dette. Han klagede til kongen Frederik V, der imidlertid gav borgerne lov til at beholde det indhegnede med en enkel undtagelse. Det er fra denne sag, vi har det første kort fra 1752 over Slottensgade med den gamle postgård, gæstgiver- eller Færgegård, som den gennem tiden er blevet kaldt, og som i dag er Slottensgade nr. 1, nu i lidt ændret form.
Af kortet fremgår, at den med "A" mærkede gård mærkede gård tilhørte Christian Berg, der 1747 havde fået borgerskab som gæstgiver i Korsør. Han havde ikke den fineste gæstgivergård, kun den tredie fineste; den bedste var var Diderich Lundagers, der vistnok lå i Slottensgade nr. 7. Christian Berg døde i 1770, og gæstgivergården blev så købt af købmand Augustinus Eggers. Denne må have fornyet gården noget, for da Hedevig Johanne Bagger (Langeland) købte gæstgivergården ved offentlig auktion december 1775, var der 11 fag til gaden (Slottensgade) "Nye Bygning". Til Stranden lå, som i Christian Bergs tid, 9 fag halvhus med portrum. Ved begge handler nævnes et tværhus med 14 fag i i gården med svinesti og "Abtritt", stensat brønd samt gårds- og haverum. I begge kontrakter nævntes, at der var tale om priviligeret gæstgiveri. det var magistraten der fastsatte taksterne.
Hedevig Johanne Bagger (Langeland), der nu blev gæstgiver, var datter af Rasmus Langeland (1712-1780) og Ane Marie Jensdatter (1714-1778). Hun var født i Korsør 1740, døbt 23. november samme år og blev 21. januar 1761 gift i Korsør med forvalter på Saltø Marcus Marcussen Bagger. de fik ialt 5 børn, hvoraf de 2 ældste må være døde som små, da 2 af de næste børn fik deres navne. Det var Mette født 1761, Marcus født 1763, Rasmus Langeland født 1764, Mette Christine født 1766, alle fire døbt i Karrebæk kirke. Den yngste, Marcus Nicolai blev hjemmedøbt 1768 på Fodbygård, og ugen efter fremstillet i Fodby kirke. Da står der i kirkebogen, at hans far var forpagter af Fodbygård. Februar blev Marcus Bagger begravet fra Korsør kirke. Samme år - datoen uvis - brændte Fodbygård. Om de to ting har nogen forbindelse vides ikke. Madam Bagger fik resten af sit liv 50 rigsdaler i årlig pension fra det Plessenske Fidicommis, som Fodbygård hørte ind under.
Da madam Bagger blev enke, flyttede hun ikke til Korsør lige med det samme. Hendes far havde købt fæstningen 1764, men han gik konkurs 1771, og inden konkursen lånte han penge af sin datter. Dels lånte hun ham 100 rigsdaler, der var en del af hendes yngste søns fædrearv og mod pant i det af faderen ejede hus i Snukkerupgade, dels 150 rigsdaler, der var en del af fædrearv, med pant i "Vænget Flaschen kaldet, med en stor gård" (Flaskenlund).
Ved den auktion, der afholdtes efter konkursen, købte madam Bagger en betragtelig del af indboet, som hun derefter overlod til forældrene, for at de ikke skulle "stå uden Midler". Ved den lejlighed kaldets hendes adresse i skøde- og panteprotokollen "Lystager". Hvorfor hun boede der har man ikke kunnet finde ud af. Lystagergård var ryttergods under Antvorskov, men blev 1774 som andet ryttergods derfra solgt. Gimlinge og Lystager blev solgt samlet og blev til hovedgården Gyldenholm. Inden da må madam Bagger være flyttet til Korsør.
Flytningen til Korsør skete, mens Rasmus Langeland endnu ejede fæstningen. Han forærede sin datter et stykke af Esplanaden til havejord. Det var det stykke, der lå nærmest gæstgivergården. Det var selvfølgelig det lettest tilgængelige stykke; men måske har madam Bagger også allerede hjulpet til i gæstgivergården.
18. december 1775 fik Hedvig Johanne Bagger skøde på gæstgivergården. Hun lod sig nu ikke nøje med det stykke af Esplanaden, hun havde fået lov til at benytte, efter at faderen havde solgt fæstningen tilbage til kronen. I marts 1778 søgte hun om lov til at købe et nærmere angivet stykke af Esplanaden for at udbygge sin gæstgivergård, "da jeg agter at bygge et Heelhus med tag af Teglsten, hvor det halve hus står tæt op til Esplanaden". Hun ville lade opføre et hus 7 alen bredt og 17 alen langt og med tegltag. Det bestående hus havde stråtag og kunne ikke bære et tegltag. Så det var i alles interesse, at hun kunne få lov til at få det stykke af fæstningens jord, så hun kunne få bygget. Tilmed var det påbudt at bygge huse med tegltag i byerne grundet brandfaren. Dette henviste madam Bagger også til i sin ansøgning til kongen, hvor Rasmus Langeland var medunderskriver som lavværge for datteren.
Fæstningens kommandant, oberstløjtnant Gyldenfeldt, var ikke madam Bagger venlig stemt. Han havde været kommandant, da fæstningen var blevet solgt til Rasmus Langeland og havde da måttet flytte derfra. Da fæstningen blev købt tilbage, havde han fået sin gamle bolig igen; men den var da ret forsømt, da Rasmus Langeland åbenbart ikke havde beboet kommandantboligen i mindst et år, og der havde været en masse vandalisme. Og nu skulle Gyldenfeldt oven i købet afgive noget af den jord, hvor hans køer græssede til madam Bagger. Han protesterede på det kraftigste mod, at man overlod hende noget som helst. Men ved gentagne ansøgninger og vistnok også med assistance fra ingeniørkaptajn Lemming, der var ansat på Nyborg fæstning, men havde tilsyn med Korsør fæstning i mange år, og som nok har boet hos madam Bagger, når han var på inspektion, fik madam Bagger i 1779 beviliget 29 gange 7 alen. Da hun imidlertid i 1786 søgte om mere jord, denne gang til forøgelse af haven, hvor hu dyrkede køkkenurter, protesterede kommandanten igen og kaldte det et "ubeføjet og urimeligt Forlangende". Det var jo jord, hvorpå hans køer græssede. Madam Bagger fik afslag. Men hun gav ikke op. 1787 søgte hun igen og fik denne gang overladt 1500 kvadratalen af Esplanaden. Dog skulle hun aflevere stykket, hvis det blev forlangt og uden vederlag. Dette skete faktisk under krigen mod englænderne, hvor man om vinteren måtte nedbryde madam Baggers havegærde for at få plads til kononbådene, når de skulle trækkes på land. De lå på Esplanaden.
Grunden til oberstløjtnant Gyldenfeldts vrede over at måtte afstå jorden lå sikkert i, at han selv sad småt i det. Han skrev, at han selv sad i økonomiske vanskeligheder og levede mere indskrænket end en fattig håndværker. Han havde kone og 8 børn, "der næsten alle behøver min Hjælp". Han var da 70 år og havde været officer i 40 år. Det hele mundede da også ud i, at han ville have penge for jorden. Til sidst endte det med, at der blev taksation over stykket. Hvad madam kom til at betale straks vides ikke. Men da hun videresolgte gæstgiveriet, oplyses det, at hun og fremtidige lejere skulle give 4 rigsdaler i årlig leje deraf. I et af sine breve kaldte Gyldenfeldt madam Bagger "denne Værtshuskone, der har boet sammesteds i 14 Aar og drevet samme Næring uden at have behøvet dette". Sætningen siger måske mere om ham selv end om madam Bagger. Hun var dygtig og handlekraftig og tjente penge. Men hun kom ikke sovende til det.
Det hus der blev bygget i 1781, må være det samme, der idag udgør den nordlige del af den gamle gæstgivergård. Efter den sidste ombygning af huset i 1989, kan man tydelig se strandporten, der blev lukket ved en ombygning 1824-26. Da man i 1989 brød gulvene op for at isolere under disse lå syldstenene fra det "halvhus", madam Bagger oprindelig havde overtaget, under gulvet. Gulvene kunne efter håndværkernes mening godt være de gulve der blev lagt i 1824. De var af pommersk fyr og nittet sammen sidelæns med håndsmedede nagler. Under dem fandtes enkelte skår bl.a. af en underkop til en muselmalet tekop fra omkring 1780 og foden af et såkaldt "frimurerglas". Det kan udemærket være ting, der har tilhørt madam Bagger.
Gæstgivergården har været godt møbleret. Da Rasmus Langeland var død, købte madam Bagger på auktionen efter ham en del af indboet. Det var næsten det samme som hun én gang havde købt og foræret forældrene. Deriblandt var flere ting fra "Kongeværelset". Derudover købte hun dyner, puder, duge m.v.
Der er skrevet meget om madam Bagger, men ingen har bestridt, at hendes mad var god. Ved folketællingen 1787 var borgmester Rested logerende der.
Af personale på gæstgivergården var der: en 35 årig husholderske, 4 piger, 3 gårdskarle, 1 "Brænder", der vel må være en brændevinskarl. Desuden var der en skriverdreng, en fattig 7 årig dreng, madam Bagger havde taget til sig, samt hendes egen datter og dennes kusine Ane Marie Langeland, datter af afdøde borgmester Jens Langeland. De 2 unge piger har nok også hjulpet til. De var 21 og 22 år.
En af de rejsende, der havde været irriteret over ikke at kunne komme over Bæltet på grund af dårligt vejr, skrev, at madamm Bagger havde en stor rød næse. Det er det eneste, vi ved om hendes udseende. Den store næse havde Rasmus Langeland også. Ham, der beskrev hende , antyder at det skyldtes portvin men det er der ikke grund til at tro. At næsen var rød, kan have haft mange forskellige årsager. Og hvis damen ikke havde været dygtig og sober, ville hun ikke være blevet Korsørs første kvindlige postmester.
(Korsør L. F. Lacour 1926, side 299.
Fra 1804 stammer nedenstående skildring fra et brev Johan Severin Holten sender til sin hustru:
Kl. 8½ kom vi til Corsøer, hor det blæste og var bister koldt. Vi saae da Mdm. Bagger (Datter af Rasmus Langeland), det var et nydeligt Syn, thi vi var sultne, og mod den Sygdom har hun herlige midler, for mig var hendes næse interessant, det var for mig et sandt Cap de bonne esperance (det gode Haabs Forbjerg) glimrende og rødmende af alle Sydlandenes vine. Nu, hun bedrog mig heller ikke.)
Da postmester Dam gik af på grund af alder i 1802, blev, madam Baggers kongelige udnævnelse til postmester indskrevet i skøde- og panteprotokollen fra 22. februar. Om selve postkontoret allerede da har været til højre for porten mod Slottensgade, eller om det er blevet indrettet senere, kan ikke siges. Men hun kan have hjulpet Dam og måske derfor være blevet hans efterfølger. Hun havde allerede i nogle år været vognmester, der stod for transporten af rejsende, der selv ville leje vogne.
I 1804 foreslog en af byens præster, at den stedlige læseforening skulle anbringe et lille rejsebibliotek på gæstgivergården til brug for de rejsende, når de skulle vente på overfart. Hvornår dette blev en kendsgerning vides ikke; men det var der i 1824.
Det var også madam Baggers arbejde som postmester at sørge for Sprogøs proviantering om vinteren, selvfølgelig betalt af postvæsenet. Der skulle være både mad og brændsel derovre, hvis det blev isvinter.
Kgl. resolution 22. december 1809, noteret 8. januar 1810 i skøde- og panteprotokollen lyder således: "Postmester Hedevig Johanne Bagger maa afhænde sin priviligerede Giestgivergaard til forhen værende Kjøbmand Knud Carlheim og derhos tilsagt denne Wor Bestalling som Postmester i bemeldte Korsøer, under den Betingelse, at Postmester Embedet, naar hans Besiddelses Tid ophører, ikke skal følge som et Privilegium med bemeldte Gaard... Han vil betale 5000 rdl., naar Postmester Embedet saaledes efter hans Besiddelse og Tid adskilles fra Gæstgiverriet".
Postembedet skal begynde 1. januar næste år, altså 1810. Lønnen skulle være 115 rigsdaler, for pakkeposten 50 rigsdaler og for en litzenbroder 52 rigsdaler. Desuden skulle der stilles kaution for 1000 rigsdaler. Betingelserne er næsten de samme som for Madam Bagger, til trods for at pengeværdien var stærkt faldende. Desuden skulle postmesteren iværksætte indretning af gården, som generalpostdirektionen anså nødvendig til postgodsets sikkerhed. Dette kunne tyde på, at der har måttet bygges noget om; men der forlyder ikke noget sted, hvad det kan være.
8. januar 1810 står der i skøde- og panteprotokollen, at postmester Knud Carlheim fra 1. januar indtil videre skal være opsynsmand over befordringsvæsenet i Korsør. Og så bekendtgøres, at Hedevig Johanne Bagger sælger til Knud Carlheim fra Helsingør:
a. Matr. 81 og 82 samt 84 Nuværende nr. 3 og heri inkluderet den senere frasolgte grund, hvor nu Batterivej 15-17 ligger) "liggende som samme findes sammenbyggede med forrige Tømmermester Bondesens og Sr. Johan Hansens Gaarde med dertil hørende Gaards- og Haugepladser".
b. Den lige over for under matr. 83 (nu nr. 8) beliggende Gaard med Gardsplads.
c. Den saakaldte Lundagergaard som ligeledes her paa Slottensgade under matr. 77 (nu nr. 7) er beliggende.
d. Alle mine Jorder paa Byens Mark, som ungefær udgiør 25 1/2 Td. land og Tørveskiær samt Græsnings-ret paa Halskov for 12 a 14 Høveder.
For alt dette havde hun af Carlheim fået 27.000 rigsdaler dansk kurant. Heri var også penge for det bohave, der fulgte med. Som lavværge underskrev færgeløbskasserer Rudolf Frick. Det oplystes, at telegrafbestyrer Paludans i øjeblikket boede i Lundagers Gård med have; men at madam Bagger havde forbeholdt sig ret til, når hun fra 1. maj fratrådte gæstgivergården, at have fri bopæl i Lundagers gård og fri brug af haven, så længe hun selv fandt for godt. Hun ville betale alle skatter og afgifter indtil 1. april.
Derefter fulgte bofortegnelsen, der begyndte med det bohave, som Carlheims skal overtage.
1) 2 kombinerede Skabssenge med Omhæng og Tæpper, 4 Underdyner, 6 Hovedpuder, 2 Overdyner, 2 Trækkepuder og 2 Krølhaarsmadrasser.
2) En Topseng med Omhæng og Teppe, 2 Underdyner, 3 Hovedpuder, 1 Trækkepude, 1 Overdyne.
3) En Tronseng med Omhæng og Tepper, 2 Underdyner, 1 Overdyne, 3 Hovedpuder, 2 Trækkepuder, 1 Krølhaarsmadras.
Og sådan fortsætter det med senge og sengetøj af diverse arrter. I Laurenbergs kammer havde været en alkoveseng. Laurenberg var svensk postmester og havde boet hos madam Bagger som logerende (Han havde været gift med Karen Marie Langeland). I det "stribede Kammer" var der en topseng. "Bondekammeret" nævnes også. Af indbo nævnes i flæng: "6 Kaabermaskiner, 8 Kaaber Kaffekander, 6 Thekedler og Kaffekedler, 3 Tærtepander, 6 kasseroller, 8 Kaaberpotter, 1 Haaber Dørslag, 4 Messing Kjedler, 1 Destillertøj ( som madam Bagger havde fået fra sin mor. Det kom frem ved auktionen over Rasmus Langeland, hvor svogeren påstod, det tilhørte boet, men madam Bagger sagde, det var givet hende, mens moderen levede), 1 Fiskeske af Messing, 1 Kaaber-bouillions Kjedel med Laag, 1 Iisform, 18 Malmlysestager, 12 af Tin, 12 hvide af jern
I kammeret ved køkkenet var der en "4 lispunds Bismer" (den stammede fra Kongegården). I spisekammeret "3 Grynbøtter, 1 Krydderiskab, 2 andre skabe, 1 Huggeblok og en Ildtang.
Af porcelæn og glas kan fremdrages: 12 Dosin dybe og flade Tallerkener, 12 aflange og 6 runde fade, 8 små Assietter, 6 mindre ditto, 12 Vandfade og Kander, 12 Natpotter, 2 store Fade m. Laag, 2 aflange ditto med ditto, 2 runde Terriner, 4 nye ovale ditto, 24 Sauceskaaler, 24 Saltkar, 12 runde og 6 aflange desert Tallerkner, 2 Frugtkurve" (en sådan stod på bordet med æbler, da portrætmaleren Hans Hansen spiste på postgården og fyldte sine lommer med æbler til rejseproviant).
Desuden kan fremhæves: " 1 Platmenage, 4 bl. og hvide Kaffekander, 6 Spølskummer, 12 smaa sorte og hvide Flødepotter, 8 forsk. Thepotter, 2 Dusin bl. Theekopper, 4 smaa Eddikekarafler, 2 ditto Peberbøsser, 3 dosin høje Glas, 2 ditto Frimurerglas, (vel magen til de skår, der fandtes under gulvene fra 1824), 6 hvide Klukflasker, 6 hvide Pægleflasker, 2 1/2 dosin Sølvpletterede Knive og Gafler, 2 dos. brunskaftede do, 3 Par Forskærerknive, 6 Par Brætter, 2 Dækkekurve, 8 Theedaaser, 6 Smørkander, 18 Ølglas, 1 dosin Sølvspiseskeer og 2 Sølv Portagie Skeer, Sølvtheskeer, 1 Sølv Sauceskee, 1 Sølv Sukkerklemme, 1 Sølv Sukkerbøsse, 2 Porcelains Sukkerskaale med Laag, 8 Træ Spise- og Grydeskeer, 2 Leerfade, 4 Malkebøtter, 3 Vaskeballier m. Been, 2 ditto uden, 3 Spande m. Jern Baand, 2 Svinespande med Aag (man udnyttede altså affaldet), 2 Stald Spande, 1 Jern Lygte, 3 Arbejdsvogne med Fjelle, 2 Læssetræer", endvidere diverse landbrugaredskaber, seletøj m. v."4 Vandtønder (husk alt vand skulle pumpes op ude i gården og bæres ind i huset, hvorfor man gerne altid skulle have et vist forråd parat indendørs), 1 Hukkeblok, Sadel- og Ridehynder, 2 Hjulbøre, 2 Trapper (stiger, formodentlig), 4 Glaslamper,. Endvidere 8 Køer og 4 Heste".
I Bryggerhuset var: "1 Brændevinskedel med Hat og Piber, 1 Bryggerkedel", diverse kar og Tønder og 29 ankere. Derudover var der "Dækketøj, Vin, Aqvavit, Brænde m. m.".
Af de ting madam Bagger medtager kan nævnes:
Alle de Møbler og Effekter, der findes i mit Sovekammer.
I Hjørnestuen: 2 Senge med Tilbehør, 1 Lænestol, 1 Kommode.
I Mellemstuen: 1 lille Dragkiste, 1 rødmalet Fyrre-Fløjbord, 6 Ryslædersstole.
I Storstuen: 1 Kanapee med rødtærnet Betræk, 12 Stole med rødt Betræk, 1 rødmalet fyrre Spisebord, 1Spillebord, 1 blaamalet Theebord med Kant.
I det saakaldte stribede Kammer: 1 indlagt Dragkiste, 1 Speil.
I den saakaldte blaa stue: 1 Eege Chatol med Opsats.
Paa den blaa sal: 1 brun Egekiste.
I Nr. 15: 1 rød Kanapebænk.
Paa den store Gang: 2 røde Kistebænke og 1 Kældeskab, 1 stor jernbeslagen Kiste.
I det lille Spisekammer: 1 rødt Fløjbord, 1 rød Kistebænk.
Paa Pulterkammeret: 2 Reoler, 4 Kasser med Laag o.s.v.... 1 Krydderiskab.
Paa Lofterne: Alle Kufferter, 6 Paktønder, 4 Trækasser, 2 Speile i Storstuen, 1 firkantet Fyrrebord, 2 tomme Oxehoveder", samt en del småting.
Det kunne se ud, som om nogle af tingene skulle deles ud til børnene. Så meget skulle man ikke tro, en 70-årig dame skulle bruge til sig selv.
Herefter flytter madam Bagger til Slottensgade nr. 7. Helt bestemt hvor længe hun blev i Korsør kan ikke siges. Men da hun i 1822, den 4. maj døde i Slagelse, hvor hun blev begravet den 7. maj fra Sct. Mikkels kirke, havde hun boet der i "flere år2 i sønnen Marcus Nicolai Baggers hus, hvor hun lader til at have haft en mindre lejlighed.
Man kunne undre sig over, at hun ikke blev begravet i sin mands gravsted i Korsør. Men netop i de år skulle kirkegården rundt om Sct. Gjertruds kirke sløjfes, så hun kunne lige så godt blive begravet i Slagelse, hvor hendes eneste overlevende barn boede. Der var et meget langt skifte efter madam Bagger. Det skyldtes blandt andet, at postmester Carlheim var død 17. oktober 1817, 55 år gammel, og at de penge, han endnu skyldte madam Bagger ikke kunne udredes af hans enke, der selvfølgelig ikke var postmester, men stadig havde gæstgivergården. Det endte med, at hendes ejendomme kom til tvangsauktion, hvor gæstgiver Jacobsen fra Ringsted købte matr. 81, 82, 83 og 84. altså Slottensgade 1, 3 og 8 for 3505 rigsbankdaler sølv. Der havde været pengeombytning 2 gange, efter madam Bagger havde solgt sine ejendomme.
Ejendommen matr. 77a - Lundagers gård - blev købt af skipper Kaarup for 520 rigsbankdaler sølv. Derefter fik madam Baggers bo sit tilgodehavende af madam Carlheim.
Der var ikke meget løsøre efter madam Bagger. Hun må enten have foræret noget til børnene eller solgt noget. Det tiloversblevne har kunnet være i 2 rum og hun boede som sagt i ssønnens hus ipå Slotsgade. Han var da stempelpapirsforvalter. Men det var åbenbart gået tilbage for ham, og han havde et par år tidligere lånt 2000 rigsdaler af sin mor. Mellem hendes efterladte ting var der 8 kjoler, deriblandt 1 af sort silke, "1 silke Pels, 1 blaa Vadmels Rejsekappe, 1 gul Nanskinskappe" og 6 særke. Der var også et spillebord, en del kobberkøkkentøj, porcelæn og glas. Men som sædvanlig var indbo ikke vurderet særligt højt. Da Marcus Nicolai havde betalt begravelsen, fik han boet udlagt, vurderet til 109 rigsdaler. Han kom - formentlig tilskyndet af skifteretten - med en regning for leveret varme og vask, som han havde lagt penge ud for hende til i de sidste 4 måneder. Det kunne tyde på, hun ikke havde været klar i hjernen så længe. Udlæggene var sket i 1821 og 1822. Det er muligt at madam Bagger først er flyttet op til sønnen, da hans kone døde i 1820. Da alt var betalt, var boets resterende formue 5120 rigsdaler, 5 mark og 8 skilling. Da Marcus Nicolai skyldte boet 2000 rigsbankdaler, fik han kun 8 rigsbankdaler. Børnene hos Rasmus Langeland Bagger, der jo var død før sin mor, fik for sønnernes vedkommende hver godt 819 rigsbankdaler, mens datteren fik 409 rigsbankdaler. En søsterlod var kun det halve af en broders part, vel sagtens fordi pigerne som regel fik udstyr og medgift også. Den der faktisk fik mest ud af det var Mette Christine Rützows søn, pastor Niels Oschatz Rützow i Viby ved Odense. Han fik godt og vel 1024 rigsbankdaler.

Kilde: OE-1771
Mandens navn: Bager Mandens erhverv: Forpagter
Mand død (ja/nej): Ja
Hustru død (ja(nej): Nej
Hustrus forsørgelse: forpaget Lystager Hustrus alder: 30
Hustrus civilstand: Enke Hustrus nr. ægteskab: 1
Enkestand antal år: 1,17 Antal uforsørgede børn: 3
Sogn: Krummerup Herred: Øster Flakkebjerg
Amt: Sorø Stednavn: 4

Samtlige personer i husstanden
Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Corsøer, Slottensgade 84, , FT-1787, C6788
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hedevig Joh.Bager 47 Enke Giestgiverinde
Mette Kirstine 21 Ugift hendes Datter
Anne Marie Langeland 22 Ugift Broderdatter
Rasmus Jørgensen 36 Ugift Tienestefolk Gaards Karl
Jens Christian 34 Gift Tienestefolk Brendeviins Karl
Hans Frandsen 60 Gift Tienestefolk Gaards Karl
Daniel Clemensen 33 Gift Tienestefolk Avls Karl
Maren Schiøth 35 Ugift Tienestefolk Huusholderske
Anna Cathrine Hansen 24 Ugift Tienestefolk
Kirstine Mole 26 Ugift Tienestefolk
Mette Kirstine 25 Enke Tienestefolk
Sidse Marie 22 Ugift Tienestefolk
Johannes Schiøller 7 Ugift et fattig Barn
Niels Restedt 46 Enkemand logerende Borgemester og Byefoged
Morten Wandler 22 Ugift tienende Skriverdreng

Samtlige personer i husstanden
Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Corsøer Kiøbstæd, Slottensgade 82, 83 og 84, 90, FT-1801, b6470
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hedevig Johanne Bagger, Født Langeland 61 Enke Huusmoder Giestgiverinde og Postmesterinde
Anne Marie Langeland 36 Ugift hendes Broderdatter
Wilhelm Jørgensen Laurenberg 26 Ugift - Fuldmægtig ved Post Contr. [??]
Thomas Madsen 26 Ugift - Gaardskarl
Niels Jørgensen 68 Gift - Rygter og Aulskarl
Hendrich Johansen 18 Ugift - Dreng
Dorthe Catrine Biørn 30 Ugift - Dreng [!!]
Maren Dinesdatter 29 Ugift -
Hansine Marie Brachard 22 Ugift -
Anne Magrethe Hansdatter 24 Ugift -
Marie Schiøth 45 Gift Tienestefolk
Mette Boyesen 18 Ugift Tienestefolk
Lovise Frideriche Bendixdatter 25 Ugift Tienestefolk

Kilder