Ferdinand Hermann Wismann
Kok / Restauratør.. Blev 80 år.
| Født: | 1878-10-02 Holmens sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1) |
| Døbt: | 1878-11-17 Holmens sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1) |
| Død: | 1959-04-09 Holbæk. |
| Begravet: | 1959-04-20 Holmens kirkegård, Sokkelund herred, Københavns amt. 2) |
| Vielse: | 1906-05-15 Sankt Knuds sogn, Odense herred, Odense amt. |
Notater
Dåb: Kirkebog Holmens sogn, fødte Mandskøn, 1877-1887, Opslag 42, side ??, 151. (Arkivalieronline). Far, Underbaadsmand i Søet. Jacob Andreas Wismann. Mor, Henriette Louise Amalie født Klein, Tigergade 10. Faddere ved dåb: Forældrene, Jomfru J. M. A. Wismann, Lakaj L. H. Klein. Døbt af Pastor Hohlenberg. D. 29. marts 1893 får Ferdinand nedenstående skudsmål fra Den forenede Real og Borgerskole i Nakskov:Ferdinand Herman Wismann, Søn af Havnefoged Wismann i Nakskov, er født 2.' Oktober 1878 og har fra August 1886 indtil nu gennemgået de 6 første Klasser af Skolens 8 Aarsklasser, hvorved han har nydt Undervisning i de almindelige Realskolefag i et saadant Omfang, som naaes i de større Byers betalende Borgerskoler, det bemærkes at han har haft 4 Gymnastiktimer ugentligt, hvilke (i sommer) maanederne have været benyttede til Badning og Svømning. Ferdinand Wismann har almindelige, gode Evner, har fulgt godt med sin Klasse og har stedse opført sig som en brav Dreng. Den forenede Real- og Borgerskole i Nakskov, 29. Marts 1893 Signeret K. Matthiessen, Forstander 1893-95 Uddannet kok på Hotel d'Angleterre, Copenhague, hvorfra anbefaling af 22 April 1895, haves: Ferdinand Wismann bekræfter jeg som Kjøkkenchef i Hotel d'Angleterre at han fra 1 Mai 1893 til 1 Mai 1895 har lært Kogekunsten. Han er en flittig, lærvillig og dygtig ung Mand, som jeg paa det Bedste anbefaler ril mine ærede Collegaer. Kjøbenhavn d. 22. April Ed. Gautschi Chef Hotel d'Angleterre, Copenhague Gerda og Inger mener, at en person ved navn "de Fine-Mathiesen", med tilknytning til Det Kongelige Teater, og vist nok onkel til Ferdinand, skulle have medvirket ved indgåelsen af læreforholdet på d'Angleterre. 1895, Sommer, arbejder Ferdinand i køkkenet på Hotel Ny Holte, hvor han fra Hans Petersen, forhenværende Kjøkkenchef, får en meget fin anbefaling. 1897, 1. Januar til 15. Mai Svendsens Café. Anbefaling haves. 1897, 15. Mai til 1. januar 1898: Hotel d'Angleterre, hvorfra fransksproget anbefaling, signeret F.J. Moreau, haves. 1898, 1. Mai til 29. ?? 1898 Hotel Ny Holte. Atter anbefaling far Hans Petersen Indkaldt til Militærtjeneste 17. April 1900 som Menig. Opnår rang af Korporal, og påbegynder også Sergentskole, der af uvisse årsager ikke gennemføres. 1901 "Andbefaling" fra "Hotel Kongen af Danmark - Fanø Nordsøbad" på Fanø, dateret 2. september: Ferdinand Herman Wismann har været beskæftiget her paa Hotellet som 2den Kok hele denne saison, han har i den tid vist sig at være en udmærket Kok og hurtig til sit Arbeide hvorfor jeg kan andbefale ham på det Bedste. Han forlader sin Stilling paa Grund af Saisonens Slutning. Signeret N. Nielsen 1903, Sommersaisonen Ferdinand er kok på Restaurant "Fruens Bøge" i Odense, Her var der udendørs dans på en estrade, og inspektøren passede, meget stiligt og iført hvide handsker, på at de unge mennesker ikke kom for tæt på hinanden. En københavnsk restaurant, vistnok Bernina (?) skulle også have nydt godt af hans kogekunst. 1903, 15. december til 1. februar 1905: Hotel Bristol, hvorfra fransksproget anbefaling, signeret Alb. Ebelmann, haves. På et fotografi fra køkkenet fra "Winter 1903-04" optræder Ferdinand lige midt i billedet. Bliver d. 15. maj 1906 gift med Martha Busch og flytter til Korsør, idet Ferdinand ville giftes inden han begyndte sit nye arbejde ved Storebæltsoverfarten. I de 8 år Ferdinand sejlede på Storebælt var der skiftende adresser i Korsør. Holger (sandsynligvis Marthas bror Holger Busch der var typograf) havde til brylluppet lavet en sang på 4 vers, dedikeret til "Kokken og hans Perlehøne" Børnene Georg (1907), Agnes (1908) og Inger (1911) er alle tre født i Korsør, og i 1907 var adressen: Revvej 7, endvidere: Suhrsvej 16 (1911) (v. Overportør ?). Iflg. postkort fra Edward (?) er adressen d. 17 september 1913 Halskovvej 58, Korsør Strandvejen ? Omkring udbruddet af Første Verdenskrig, primo August 1914 skifter Ferdinand fra Storebælt til Århus - Kalundborgoverfarten, og familien flytter til Århus. Iflg. oplysninger givet til Knud Edward Wismann, har det tilsyneladende været stormvejr, hvilket har givet vanskeligheder med at passere Storebælt, hvorfor familien måtte bo på hotel Storebælt, da alt flyttegodset var afsendt i forvejen. Ny adresse: JÆGERSGAARDSGADE 140, 3., ÅRHUS I perioden 2. Juni til 18. August 1915 er Ferdinand indkaldt til 37. Bataillon. Iflg. fotografi af 12.07.1915 af Ferdinand med den samlede køkkenstab er denne garnisioneret i Store Magleby. Indkaldelsen bevirker, at Knud Edward (2. Maj 1915), må døbes i Odense, da Ferdinand ikke kan opnå lang nok orlov til at komme til Århus. Ifølge en sang fra Martha og Ferdinands sølvbryllup i 1931, betyder flytningen til Oddesund i 1920, at det fremtidige virke kommer til at ligge i "en grundmuret kro" til afveksling fra "al den skiften" det var at sejle med de forskellige overfarter Familien er nu yderligere forøget med Andreas. Efter 6 år i Oddesund hvor henholdsvis Gerda (1920) og Otto (1922) er kommet til, bliver Ferdinand restautør på Banegården i Holbæk, og d. 5. December 1926 flytter familien til Holbæk, hvor den første adresse bliver Vimmelskaftet 11. Her bor man i ca. 2 år, hvorefter der flyttes til Ndr. Banevej 10. Ved Sølvbrylluppet i 1931 er adressen Villakvarteret (den nuværende Kalundborvej). Her bor man i årene 1931-33, hvorefter der flyttes ind på Algade. Ved datteren Ingers bryllup med Volmer Larsen i 1943 indtages bryllupsmåltidet hos forældrne Martha og Ferdinand, men efterfølgende tager man ud i brudeparrets nyerhvervede ejendom på Kalundborgvej 180 (dengang Allerupgaards Villakvarter), hvor kaffen indtages. Inger og Volmer bygger huset om, og der indrettes en 2-værelses lejlighed med køkken på 1.salen, og her flytter Martha og Ferdinand ind d. 01. August 1946. Iflg. Huslejekontrakt af 14.-11.-1946 lejer Martha og Ferdinand førstesalen bestående af 2 værelser og køkken, samt Viktualiekælder for en årlig leje af Kr. 600,- Avisnotits fra 1946/47: Restauratørskifte paa Holbæk Jernbanestation. Restauratør F.H. Wismann, Jernbane-Restaurationen paa Holbæk Station, har opsagt Forpagtningen af Restaurationsholdet, der derefter er udbudt til Overtagelse 1. Februar eller 1. Marts. Restauratør Wismann er 68 Aar og har ment, at det nu er Tid at lægge op. Han har drevet Jernbane-Restaurationen med Dygtighed i godt 19 Aar og med god Hjælp af en Søn (Georg) og en Datter (Inger) betjent det rejsende Publikum tilfredsstillende, og han har ved sin behagelige og elskværdige Optræden vundet mange for sig. Restauratør Wismann bliver boende i Holbæk. Tilbud paa Forpagtningen skal være indgivet i Statsbanernes 1. Distrikt senest 15. Januar. Iflg. Begravelsesbrev, Holmens Sogns Kirkegaard ligger Martha & Ferdinand Wismann i Gravsted no. 11407, stort 3,94 kvadratmeter beliggende i gl. afdelings S.Ø. kvarter, rundgang B, 16.
Kilder
| 1) | Kirkebog Holmens sogn, fødte Mandskøn, 1877-1887, Opslag 42, side ??, 151. |
| |
| | |
| 2) | Gravstedsbrev, i Martha's mappe fra KJW |
| |
|
 |
| Ferdinand Hermann Wismann |
|