Jacob Andreas Wismann

Havnefoged i Nakskov. Blev 77 år.

I familie med Henriette Louise Amalie Klein (1849 - 1933)

Notater

Dåb: Kirkebog Holmens sogn, fødte Mandskøn, 1835-1842, Opslag 182, side 181, 131. (Arkivalieronline).
Far, Peter Jensen Wismann, Smed ??? 2. D. 6. Cp. 38. Mor, Karen Marie Petersen Roll, Krokodillegade 9.
Faddere: Agent Møller, ????? Meyer, ??? Lund, Jomfru Pouline Møller og Gjordemoder Eilertsen i Elefantgade. Han er døbt af Kierumgaard.

Fkt. 1845, bor han Københavns amt, Sokkelund herred, København (Staden), Crocodilgade No. 9, over gaarden, han er 4 år gammel.

Fkt. 1850, bor han Københavns amt, København (Staden), Nyboder, 2 Divisions 4 Kompagni, Krokodillegade no. 9 salen gaarden, 1524, han er 9 år gammel.

Fkt. 1901, bor han Maribo amt, Nakskov købstad, Kongenstofte 17, han er ejer af Havnehuset og flyttet til kommunen i 1880.

Fkt. 1906, Maribo amt, Nakskov Købstad, Kongenstofte 17, Forhus. (Opslag 23, Arkivalieronline).
Jacob Andreas Wismann, M, 17 Aug. 1841, G, Husfader, Havnefoged.
Henriette Lovise Amalie Wismann, K, 18 Januar 1849, G, Husmoder, Hustru.
Agnes Karen Lovise Wismann, K, 15 Septr, 1880, U, Datter.
Eduard Andreas Wismann, M, 12 Decbr. 1882, U, Søn.

I 1918 bor han Hobrogade 9, 2.sal. "Aar 1841, d. 26. september har smedesvend 2cl 2D.CC nr. 38 Peter Jensen Wisman og hustru Karen Marie Petersen Roll ladet døbe i Holmens Kirke en søn, som blev kaldet: Jacob Andreas Wisman, født d. 17. august s.a. hvilket herved overensstemmende med kirkens ministerialbog bevidnes.
København den 25. november 1847
Johansen - Klokker
(Original dåbsattest befinder sig hos K.J.Wismann)

Ved faderen Peter Wismann's død i 1853, var Jacob Andreas Wismann i en alder af bare 12 år allerede indrulleret i Marinens Matroskorps.
Original vielsesattest (Bryllup d. 22. december 1869) dateret d. 7. januar 1869 (???) findes hos KJW. (Vielse: Han var 28 år gammel.)
Aar 1869 /:Atten Hundrede og Ni og Tredsindstyve :/ d. 22de December bleve Underbaadsmand i Søetaten Jacob Andreas Wismann og Jomfru Henriette Louise Amalie Klein Ægteviede i Holmens Kirke; hvilket herved overensstemmende med Kirkens Ministerialbog bevidnes.
Kjøbenhavn d: 7de Januar 1869 (skal sandsynligvis være 1870)
Ifgl. vers 3 i dessertvise ved sølvbrylluppet i 1894 har Jacob Andreas tjent Kong Frederik VII som "Sluproer udi Marinen".
Ved Ferdinand Hermanns fødsel i 1878 bor familien i Tigergade no. 10, og Jacob Andreas var Underbaadsmand
Iflg. sang til Jacob Andreas & Henriette Wismanns sølvbryllup, var Jacob Andreas tjenstgørende på "TORDENSKJOLD" under skibets togt til Kina ca. 1870. Dette var i forbindelse med at "Store Nordiske" lagde kabler, og Tordenskjold var ledsageskib for
kabelskibet der bl.a. skulle beskyttes mod sørøvere.
Avisen "AKTUELT", d. 10. oktober 1966:
"I sidste halvdel af 1871 var danske telegrafstationer etableret i Vladivostok, Nagasaki, Shanghai og Hongkong, og d. 1. januar 1872 kunne der åbnes for trafikken mellem det europæiske og det østasiatiske kabelnet via den russiske landlinie",
Ligesom de andre ombordværende på Tordenskjold hjembragte Jacob Andreas et kabelstykke monteret på en sokkel med byerne påført mellem hvilke kablet var udlagt. Dette kabelstykke arvede Christian Ludvig Andreas Wismann (#255). Christian Wismann overdrog
d. 24. maj 1971 kabelstykket til Knud Edward Wismann og det befinder sig i dag hos KJW.
Efter afgang fra Søetaten bliver Jacob Andreas Wismann d. 09. maj 1880 Havnefoged i Nakskov, og fungerer som sådan i 29 år.
Iflg. sang fra Jacob Andreas 25 års jubilæum som Havnefoged i Nakskov d. 9. maj 1905, var han initiativtager til stiftelsen affg "Sømandsforeningen" der skulle samle alle der beskæftigede sig med søfart. Foreningen blev stiftet i 1902, og Jacob Andreas
Wismann blev valgt som den første formand for foreningen. En post han bestred frem til 1903.
D. 14 Januar 1942 har Vestlollands Avis en stor artikkel om "Sømandsforeningen gennem 50 År".
Søndag d. 15. januar 19?? skriver "Tonys Bror" i rubrikken "Levende billeder fra det gamle Nakskov" under overskriften To Havnefogeder, bl.a.:
Nu skulle byen altså se sig om efter en ny havnefoged, og der var sikkert emner nok at tage af blandt byens borgere, hvoraf der var så mange sømænd, som nok kunne lide at lægge op. Men byrådet gik en elt anden vej og kom på en eller anden måde i
forbindelse med en Nybodermand af Holmens faste stok. Han hed Wismann. Han var kanoner eller bådsmand, og det var ikke ualmindeligt, at flådens underofficerer, når de havde nået en vis charge, gik over i civil tjeneste. Dels var udsigten for avancement
for en kannoner eller bådsmand ikke store, og dels var gagen ikke rundelig - en bestalling med nogle hundrede kroners merindtægt om året, som den gang var mange penge, fristede. Det var en kendt sag, at flådens underofficerer for at bøde på den
spartanske løn, måtte tage arbejde om aftenen på de københavnske teatre som statister.
Men Nakskov blev ikke narret med Wismann. Det var en mand som i hele sin væremåde var en ægte sømand, der forstod sit kram.
Dertil kom at han var vant til at kommandere på en måde, som søfolkene forstod, og med den særlige jargon, der kendetegnede de "tjærede drenge" forstod han at behandle alle de søfolk og arbejdere han kom i berøring med i kraft af sin stilling. Og så
havde han som alle underofficerer ved søetaten fået en udmærket uddannelse og talte bl.a. flere sprog.
Wismann var en ikke særlig stor, tæt herre, som forstod at sætte sig i respekt, og jeg tror, at han blev mere og mere afholdt i den tid, han fungerede som ordenens håndhæver i Havnegade.
Tilfældet ville, at da jeg selv kom til Søværnet og i et halvt år var ombord i Fregatten "Sjælland", traf jeg en slægtning af ham, som var Skibssergeant på Fregatten.
Jeg satte disse underofficerer meget højt. Den skole, de havde gennemgået, var meget grundig, og de havde lært at omgås mennesker. Der var sjældent gnidninger mellem dem og mandskabet, for de havde jo en egen jovial-kammeratlig, men bestemt måde at
behandle os på, som blev i høj grad respekteret.
Da jeg forlod Nakskov, var Wismann endnu i fuld aktivitet, men hvor længe han fungerede, ved jeg ikke.
D. 17. januar 189? blev holdt Faneindvielse, og ved denne lejlighed talte en del personer, (se avisudklip) bl.a. Wismann og en Underbestyrer Klein.
Udnævnes til Dannebrogsmand 26.maj 1892, E.M.2 (kilde: Danske Ridderordner)
Udtræk fra DDD Dannebrogsmænd
Efternavn: Wismann Fornavn: Jacob Andreas
Fødselsdato: 17. Aug. 1841 Fødeby: Kbh.
Erhverv: Havnef. i Nakskov Dekoreret den: D.M. 26. Maj 1892. E.M.2.
Faders navn: Peter Jensen Wismann Faders erhverv: Form. i Marinen
Moders navn: Karen Marie Petersen-Rold Vielsesdato: 22. Dcb. 1869
Hustrus navn: Henriette Loise Amalie Klein Hustrus datoer: 18. Jan. 1849
Hustrus fødeby: Kbh.
Kilde: FS1903 Side i FS: P1068.
25 års jubilæum som havnefoged i Nakskov d. 9. maj 1905
D. 17 august 1909 fylder Jacob Andreas 68 år, og d. 01 september 1909 slutter så hans embedsperiode. I forbindelse med hans fratæden som havnefoged holdes der på Hotel Skandinavien "En afskedsfest af mere privat karakter" med ca. 40 deltagere, .
Afskrift af avisartikel i forbindelse med Jacob Andreas Wismann's afgang som havnefoged i Nakskov:
"En Afskedsfest til ære for den bortdragende havnefoged Wismann afholdtes i aftes på Hotel "Skandinavien". Festen havde en mere privat karakter, og som følge heraf bestod selskabet kun af 40 deltagere, der på forskellig måde havde været knyttet til Hr.
Wismann under hans lange embedsvirksomhed her i byen.
Der var således mødt en del af byens større købmænd, samtlige lodser både i Nakskov og på Albuen, sømandsforeningens bestyrelse o.fl.a. Festen afholdtes i den af sømandsforeningens bestyrelse smukt pyntede Palmehave, og hædersgæsten førtes til bords af købmand Holger Krøyer. - Efter at kaptajn Jacobsen havde budt velkommen, holdt købmand Krøyer festtalen, hvor han dvælede ved den dygtighed og elskværdighed som havnefogeden havde udvist i sin 30-årige virksomhed her i byen, og som havde medført, at
han var afholdt af alle. Når han nu føler sig træt og af den grund trækker sig tilbage, vil alle ønske, at han må få en lykkelig og tilfreds livsaften.
Vi skal ikke komme ind på ar referere den uendelig lange række taler, som blev holdt både for hædersgæsten og hans familie, de vidnede alle om, at han havde vundet almindelig agtelse og anerkendelse, og at han efterlader sig mange venner her. --
Selvfølgelig bragte også Hr. Wismann en varm og hjertelig tak for de mange beviser på venlighed og velvilje som han havde mødt i sin ikke altid lige lette embedsstilling. Han ønskede alt muligt godt for Nakskov by og havn, at begge måtte gå en god og
rig fremtid i møde. Også sin efterfølger vilde han byde velkommen, han troede nok, at det var den rette mand på det rette sted.
Efter bordet samledes man om kaffen, og her blev atter udtalt mangt et godt ord, både i national retning og som vidnesbyrd om den gode forståelse, der hersker mellem de folk, som til daglig færdes på søen eller ved havnen. Det var en i sin helhed
særdeles smuk fest, som den bortdragende havnefoged i fuldt mål har gjort sig fortjent til".
Umiddelbart efter at være holdt op som havnefoged flytter Henriette og Jacob Andreas til København, hvor de de første 2-3 år bor i Classensgade nr. 44.
Herefter flytter de til Odd-Fellowstiftelsen, Hobrogade 9, København, og her bliver Henriette boende, indtil hun d. 13. oktober 1929 flytter til Lolland, hvor hun bor hos datteren og svigersønnen, Agnes og Christian Hansen på Marielund i Købelev.
Forfatteren Walter Christmas (Peter Most Bøgerne) beretter i sin erindringsbog "Krydstogt gennem Livet" (Aschehoug, København 1923), kapitel 7, side 72:
"Og allerherligst føltes det, når jeg kunde entre op i Stormærs. I Mærsene levede en klasse mennesker, der nu må føle sig hjemløse - Matroskorpsets yngste medlemmer. De må jo fornemme det som aberne i en abeskov, når træerne pludselig hugges om.
Storemærs havde et fladerum som et jævnt stort dagligstuegulv. Der levede overmatroserne, der følte de sig i rette element. Brillante fyre, smidige stærke og "nikne" (det betyder sådan noget som "fjong"). De lavede selv tøjet deroppe, syede deres sko
lidt underskårne, høje hæle under sejldugsskoene var på mode. At se sådan en overmatros bevæge sig op og ned ad Vantet - det var en fryd for øjet. Svajrygget med bagdelen godt udefter i den stramme hvide
buksebag, huen ned i nakken, og et udtryk i ansigtet af den mest knuende overlegenhed og foragt for dækskravlet. De overmatroser blev mit forbillede som indbegrebet af mandig fuldkommenhed. Alle andre væsner dernede på dækket var i grunden kun
andenklasses mennesker.
Jeg husker bedst to af vidunderne i storemærs: MØLGAARD og WISMANN. Mølgaard beundrede jeg mest - det var nok skibets stærkeste mand, og han beredte mig den største rædsel jeg endnu har følt."
Walter Christmas (1861-1924) fortæller at han som 14-årig blev ansat som frivillig lærling i Flåden (1875 !), og fortæller bl.a. om et togt med Fregatten Jylland (sansynligvis umiddelbart efter sin ansættelse 1875).

Kilder