Personakt Slægtstavle

Ferdinand Rudolph Busch

Arrestforvarer. Blev 68 år.

Født:1827-01-03 København. 1)
Død:1895-01-25 Sankt Knuds sogn, Odense herred, Odense amt. 2)
Begravet:1895-01-31 Sankt Knuds sogn, Odense herred, Odense amt. 2)

I familie med Marentine Antonie Anthonsen (1847 - 1926)

Vielse:1868-02-20 Sankt Knuds sogn, Odense herred, Odense amt.

Børn:
Martha Busch (1882 - 1962)

Notater

Forlovere ved brylluppet med Juliane Christophersen d. 26. marts 1852: Margententer Olsen / Uhrmager Kettner.

Ifølge Afskedsbevis af 26. October 1861 for Commandeersergent Ferdinand Rudolph Busch, blev han født d. 03. januar 1827 i København.
Da han den 01. januar 1841, 14 år gammel, bliver spillemand i den danske hær, ved garnisionen i Helsingør, var soldaterne ikke indkvarteret på Kronborg, men hos byens borgere. En ordning der, selvom Kronborg siden 1785 var omdannet til regulær kaserne, varede ved til 1854. I 1841 var det 3. livregiment, det tidligere Kronens regiment, der havde garnision i byen, men ved hærordningen af 1842 blev det 2. Jægerkorps, eller "Jægerskor" som det kaldtes.
01. juli 1842 udnævnes han til Corporal i 2 Jægerkorps, 2. Kompagni. Han havde iøvrigt nr. 1 i dette kompagni. 18. Bataillon kan føre sin historie tilbage til 1. maj 1785, hvor kongen bestemte at der skulle oprettes et Jægerkorps: DET SJÆLLANDSKE JÆGERKORPS. Ved hærloven af 1842 kom det til at hedde 2. Jægerkorps, og i 1860 blev navnet ændret til 18 Infanteribataillon, for senere at forkortes til 18. Bataillon. Korpset fik sin ilddåb ved Kronborgs forsvar mod den engelske flåde i 1801, og deltog senere i de to slesvigske krige. Efter hærordningen af 1842 talte et kompagni 132 mand = 1 sergent, 1 fourer, 1 våbenmester, 6 korporaler, 3 tamburer, 120 grenaderer eller musketerer. Hvert Infanteriregiment talte 10 kompagnier, og ved regimentet var der 38 officerer = 1 regimentschef, 2 bataillonschefer, 2 majorer, 10 kaptajner, 10 premierløjtnanter og 13 secondløjtnanter. Endvidere var der 19 underofficerer = 1 kvartermester, 1 auditør, 1 regimentskirurg,3 kompagnikirurger, 8 hautboister, 1 bøssemager, 1 justitssergent og 1 profos. Tjenestetiden er 16 måneder, rekrutterne møder omkring 1. juni og bliver "dresseret" i 10 uger af kompagniernes officerer under den tjenstgørende majors særlige tilsyn. Uniformen bestod af en grøn munderingsfrakke med rød krave og grønne bukser, der for officerernes vedkommende havde en smal rød Passepoil, d.v.s. en smal snor langs sømmen. På hovedet bar de en sort Chakot med hvidt beslag og grøn ponpon og fangsnor. Underofficerer og mandskab havde sort krydsbandoler til Bajonet, Hirschfænger og Jægertaske foruden en sort livrem til Kugleposen. Officererne bar over venstre skulder en patrontaske i et sølvbandoler med 2 kæder til fløjteog blyant. På skulderen bar både officerer og underofficerer Epauletter, og om livet bar officererne et skærf i rødt og guld - Kongens farver. Marts-revolutionen i Tyskland 1848 og Marts-ministeriets dannelse i København udløste en rejsning. 23. Marts 1848 dannedes en provisorisk regering i Kiel, og næste dag fik prinsen af Nør garnisionen i Rendsborg vundet for oprøret. Næsten alle slesvig-holstenske soldater slog følge. Allerede d. 20 marts havde 2. Jægerkorps fået ordre til at indkalde de hjemsendte, og d. 30. stillede korpset på Grønnehave klar til afmarch. D. 2. April nåede korpset Korsør, og herfra sejlede det på 4 Jagter til Sønderborg. D. 3 April kl.13 rykkede 2. Jægerkorps over i Sundeved, geværerne blev ladt, og forposter blev udstillet i byerne Blans, Ullerup, Avnbøl og Adsbøl. D. 5. rykkede korpset til Graasten, hvor det blev indkvarteret på Slottet. D. 9. April kunne general Hedemann føre en næsten dobbelt overmagt til angreb på slesvig-holstenerne stilling ved Bov og kaste dem tilbage til Rendsborg. Her var 2.Jægerkorps med i en mindre styrke der, under Oberstløjtnant Haxthausen skulle "demonstrere" mod Krusaa og binde denne del af fjenden. Jægerkorpset var i front, og gik mod Kobbermøllen og herfra til Flensborg, der viste sig at være indtaget da man kom frem. Sent om aftenen udstillede korpset forposter, og næste morgen rykkede det ind i Angel der blev renset for oprørere, og d. 15 stødte man til hærens hovedstyrke i Slesvig. 24. april 1848 Oversø 28. april 1848 Slesvig Kongen af Preussen og Det tyske Forbund besluttede at komme oprørerne til hjælp, og under ledelse af den preussiske general Wrangel angreb 32.000 mand med 74 kanoner de danske stillinger ved Slesvig påskedag d. 23. april. Trods tapper modstand lykkedes det ikke, for de ca. 10.000 danske med 32 kanoner, at holde stillingen.
28. maj 1848 Sundeved.
Efter nederlaget blev de trukket til Als, og Wrangel besatte hele Sønderjylland; fæstningen i Fredericia blev rømmet. Hidtil havde Danmark ikke fået støtte fra stormagterne, men da Wrangel overskred Kongeåen, truede Rusland med at bryde forbindelsen med Preussen, hvorefter Wrangel fik ordre til at rømme Jylland. Samtidig sendte kong Oscar af Sverige og Norge tropper til Fyn. Fra Als foretog Hedemann og Scheppengrell et angreb på Dybbøl d. 28. Maj. Sejren her, og den følgende ved Nybøl 5. Juni vakte begejstring hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne. Derpå ebbede kampene ud; en formel våbenhvile på 7 måneder blev sluttet i Malmø d. 26. August. Stormagternes mægling gjorde det klart, at valget stod mellem helstat eller den deling, som slesvig-holstenerne på ny havde tilbudt og som de mere nøgterne medlemmer af Marts-ministeriet nu hældede til. Men folkestemningen i Danmark var stærk Ejder-politisk, og Frederik VII's gjorde delingstanken helt uigennemførlig.Regeringen gik af, og November-ministeriet fik til opgave at genåbne fjendtlighederne 3. April 1849. Den danske hær bestod nu af 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne tilsammen mønstrede godt 65.000. Overfor denne overmagt besluttede man at Trække danskerne nordpå. På årsdagen for slaget ved Slesvig led den danske hær nederlag ved Kolding, hvorefter de tyske forbundstropper besatte området til Århus. General Rye trak sin brigade ud på Mols, mens brigaden under de Meza forblev på Als. 06. juli 1849 FredericiaI Fredericia stod 7.000 mand under kommando af oberst N.C. Lunding indesluttet af 14.000 slesvig-holstenere. Lunding ønskede at gøre udfald, hvad overgeneralen Bülow billigede. Rye og de Meza blev i stilhed trukket til ad søvejen. Slaget ved Fredericia 6. juli blev en stor dansk sejr, men general Rye faldt ved Trelde Skanse. Fire dage efter sluttedes våbenhvile med Preussen, og i et helt år var slagmarken overladt til diplomaterne, der imidlertid slet ikke havde løst de virkelige problemer, da den endelige fred blev indgået 2. juli 1850. Et par dage efter erklærede repræsentanter England samt Rusland, Frankrig og Sverige-Norge, at det danske monarki skulle være udeleligt, og arvefølgen skulle sikres for at bevare ligevægten og freden i Europa. Aftalen blev underskrevet d. 2. August 1850 og senere tiltrådt af Østrig, men ikke af Preussen.
Slesvig-holstenerne gav imidlertid ikke op men bragte med tyske frivillige styrken op på ca. 34.000 mand, som tog stilling ved Isted.
09. september 1849
I en alder af 22 år udnævnes F.R. Busch til DANNEBROGSMAND.
Til Foureer F.R. Busch Dannebrogsmand.
Det har behaget Hs. Majestæt Kongen under 9.f.m. at udnævne Dem til Dannebrogsmand og forunde Dem det hæderstegn som indlagt fremsendes.Det medfølgende i Ordenscancelliet udfærdigede Certificat skal tjene Dem som Legimitation som Dannebrogsmand, ligesom Anordningen og Hs. Majestæts aabne brev skulle underrette Dem om Dannebrogsmændenes Pligter og Rettigheder, samt om den føie Værd, Kongen har tillagt dette Hans tro Mænds Udmærkelsestegn.
Det ligeledes medfølgende Exemplar af Eden, som de, der indlemmes i Dannebrogsmændenes hæderlige samfund have at aflægge, ville De tilbagesende efter at De har undertegnet det med Deres fulde Navn, Datum og Opholdssted.
Kjøbenhavn den 9' October 1849
09. October 1849
Efter allerhøiest Befaling udfærdiget i Hs. Kongelige Majestæts Ordenscancellie:Undertegnede Cantsler for Hs. Kongelige Majestæts Ridderordener gjør herved vitterligt: at det allernådigst har behaget Hs. Majestæt ved allerhøiest Rescript af 9.de September 1849 at udnævne Ferdinand Rudolph Busch, Foureer af 2.det Jægercorps, til Dannebrogsmand.
Kiøbenhavn, den 9.de October 1849.
24. juli 1850 Helligbæk.
25. juli 1850 Isted.
D. 25. Juli blev de angrebet af 39.000 danskere under general Krogh. Efter en lang forbitret kamp, hvor bl.a. Schleppegrell og Læssøe faldt, sejrede danskerne i det største slag, Danmark i historisk tid har udkæmpet. Efter slaget ved Isted besatte danske soldater atter Dannevirke.
08. august 1850 Stenten Mühle. Slesvig-holstenerne forsøgte flere angreb.
Den 26 marts 1852 bliver Ferdinand Rudolf gift med den 21-årige Juliane Christophersen, der er datter af smedesvend Lars Christophersen ved Hellebæk Geværfabrik, og den14 august 1852 forlader 2. Jægerkorps Helsingør med dampskibet "Eideren", for at blive forlagt til Glückkstadt, og som det dengang var skik og brug fulgte familierne ofte med.Datteren Ferdinandine Rudolphine Juliane fødes således i Glückstadt.
31. Marts 1854.
Fourer, Dannebrogsmand Ferdinand Rudolph Busch af det 2. Jægerkorps tildelt HÆDERSTEGN for 8 års tjeneste.Krigsministeriet.
21. Oktober 1861 Anbefaling (Kjøbenhavn).
Kommandeersergeent Ferdinand Rudolph Busch har tjent somUnderofficeer ved 18' Bataillons 2' Compagni siden 1' Juli 1842.I den Tid jeg har været Chef for bemeldte Compagni - siden Efteråret 1849 - har han forrettet Tjeneste som Foureer og i ca. 5 Aar som Kommandeersergeant; han har i Udførelsen af sine Tjenestepligter stedse viist særdeles Iver og Punktlighed, og er det mig en Glæde tillige at kunne bevidne, at han ogsaa i sine Privatforhold er en høist ordentlig og respektabel Mand.
Kjøbenhavn d. 21 October 1861.
Bruns
Capitain, Chef for 18' Bataillons 2' Compagni.
26. Oktober 1861, Afskedsbevis 18.Infanteribataillon. (Kjøbenhavn).
Iflg. afskedsbeviset har F.R. Busch tilhørt 18. Infanteribataillon, 2. kompagni, hvor han havde No. 1. Han er 66 danske tommer høj, stærk af bygning, blond af hår, og blå af øjne. Endvidere nævnes: Født 3. januar 1827 i København.
Efter afsked fra hæren i oktober 1861 tager F.R. Busch ophold i Odense, hvor han i de første år er politibetjent.
27. Oktober 1861 Anbefaling (Kjøbenhavn).
Kommandeersergeant Ferdinant Rudolph Busch, Dannebrogsmand, har i en Række Aar fungeret som Lærer i Skrivning og Regningi Bataillonens Underofficeres Undervisningsanstalt og i denne Egenskab udviist fortrinlig Duelighed.
Kjøbenhavn, den 27 October 1861
Oberstlieutnant og Kommandør for den 18' Infanteri Bataillon.
27. Oktober 1861 Anbefaling (Kjøbenhavn).
Kommandeersergeant Ferdinand Rudolph Busch, Dannebrogsmand, har været tjenstgørende som Underofficeer ved det 2' Jægercorps og den 18' Infanteri Bataillon siden den 1' Juli 1842. Han har stedse udført sin Tjeneste med Iver og Dygtighed og det er derfor Bataillonen en Fornøielse at kunne anbefale ham som en i enhver Henseende særdeles ordentlig og paalidelig Mand.
Kjøbenhavn, den 27' October 1861.
Oberstlieutnant og Kommandeur for den 18' Infanteri Bataillon.
27. Maj 1862 Forholdsattest (Kjøbenhavn).
Nuværende Politibetjent i Odense Ferdinand Rudolph Busch, der tidligere har tjent som Underofficeer og senest som Commandeersergeant i det forhenværende 2' Jægercorps, har anmodet Undertegnede om en Forholdsattest. Jeg skal i den Anledning udtale, at jeg ofte har været i det behagelige Tilfælde at kunne ytre mig rosende om mine Undergivne, men at jeg ingensinde har havt mere Føie til at gjøre dette, end ved at meddele Busch det Vidnesbyrd, han med Rette Fortjener. Jeg har i nære Forhold tjent sammen med ham i 20 Aar, i forskjellige Forhold og under forskjellige Omstændigheder, og hvad der nærmest bragte mig til at skatte og agte Busch, var den Lejlighed han har givet mig, til i ham at erkjende en Mand af en sjælden caracteerfasthed, den han ene har at takke for, at han er blevet til den hæderlige Mand, han er. - Kommer hertil, at han med en fremtrædende ydre Ro forbinder rastløs Virksomhed, Orden og Paalidelighed, der Intet lader tilbage at ønske, egner han sig, som kun faa af hans Stand og Stilling, til at have Mange under sig. - Jeg kan saaledes med god Grund give ham den bedste Anbefaling.
Kjøbenhavn d. 27' Mai 1862.
Branner
Generalmajor, Commandør for 1' Inft. Brigade.
15. Februar 1864 Anbefaling (Odense).
Foreviseren heraf Ferdinand Rudolph Busch, der nu omtrent i 2 aar har været ansat som Politibetjent her i Staden, har i denne sin Stilling udviist Paapassenhed og Akkuratesse, forenet med god Conduite, stundom i vanskelige Forhold; naar hertil føies, at han tillige besidder en højst agtværdie Charakteer, er det mig en Glæde at kunne anbefale ham til alle Vedkommendei hvis Magt det maatte staa at bidrage til en for ham fordelagtigere Livsstilling.
Odense Politikammer, den 15' Februar 1864.
17. Februar 1864 Anbefaling (Kjøbenhavn).
Forhenværende Commandeersergeant, nuværende Politibetjent i Odense, Ferdinant Rudolph Busch, Dannebrogsmand, har for mig tilkjendegivet sin Beslutning om under de nuværende forhold igjen at søge Ansættelse i Armeen og anmodet mig - som hans tidligere mangeaarige nære Foresatte - om min Anbefaling. Jeg skal da erklære, at jeg i min lange Tjenestetid ved det forhenværende 2' Jægercorps, hvor saa mange gode Kræfter fandtes i Underofficeersklassen, ikke har kjendt nogen, der bedre i Et og Alt svarede til Begrebet om en god Soldat end Busch; jeg kan derfor kun ansee han ansættelse i Armeen som i alle Henseender høist ønskelig, idet han er brugbar og dygtig ihvorsomhelst der maatte findes anvendelse for ham.
Kjøbenhavn d. 17. Februar 1864
Branner
Generalmajor
Generalinspekteur over Infanteriet
15. Marts 1864 Officersudnævnelse, Marchordre (Kjøbenhavn).
KRIGSMINISTERIET.
Kjøbenhavn d. 15' Marts 1864.
Ifølge Deres Andragende af 17' f.M. har Krigsministeriet troet at kunne benytte Deres Tjeneste ved Armeen som Officeer og har derfor foranlediget, at der ved allerhøieste Resulotion af 13' d.M. er tillagt Dem Secundlieutenant Characteer.
Ministeriet vil derpaa have Dem tagen til Tjeneste indtil videre samt ansat ved 18' Infanteri Regiment, i hvilken Anledning De paalægges at afgaa til Armeen og melde Dem i Hovedquarteret i Sønderborg.
Til
Her Politibetjent, Secondlieutenant
F.R. Busch, Dannebrogsmand
08. November 1864 Vidnesbyrd (Kjøbenhavn).
Characteriseret Secundlieutenant Busch, Dannebrogsmand, er tilgaaet Regimentet den 30 Marts d. Aa. og dimitteret idag.
Medens denne sin Tjenestetid har Lieutenantens Forhold i alle Henseender været af den Beskaffenhed at han i fuldt Maal har Krav paa et mere end almindeligt godt Vidnesbyrd.
Kjøbenhavn den 8' November 1864.
Major, Kommandør for18' Inf. Regiment.
1864/65 (måske 1866/67) F.R. Busch ansættes som arrestforvarer i Odense.
I 1850'erne trængte Odense til en udvidelse mod syd, og i 1857 bliver en ny gade, Albanigade anlagt. I løbet af de følgende år rejser der sig her en helt ny bydel, og midt i hovedgaden, Albanigade får 2 store offentlige bygninger deres plads, nemlig "Thing- og Arresthuset" samt "Sygehuset".
(Odense Bys Historie, side 615)
Det er altså i helt nye og moderne omgivelser F.R. Busch kommer til at virke som arrestforvarer, en stilling han bestrider de kommende 24 år.
27. Februar 1867 dør hustru nr. 2 Marie Christoffersen
14. Maj 1867 Gratification (Kjøbenhavn).
KRIGSMINISTERIET.
Armeens Intendantur.
Kjøbenhavn d. 14. Mai 1867.
Ved at meddele Hr. Lieutenanten, at der ved Tillægsbevillingslov for Finansaaret 1866/67 af 3'd.M. er beviliget Dem for Deres frivillige Tjeneste i Armeen under Krigen i 1864 en
Gratification af 157 R.D., skulde man Tilføie, at De vil kunne erholde Beløbet udbetalt hos Krigsministeriets Regnskabsfører.
Til
Hr Secundlieutenant F. R. Busch.
Arrestforvarer i Odense.
20. Februar 1868 gifter F.R. Busch sig med Marentine Antonie Anthonsen.
I 1868 fandt Helvedeshusmordet sted. Det var den unge Hans Hansen, søn af en fæstemand, der var ejer af det såkaldte "Helvedeshus", der d. 18. december 1868 skød sin moder med et jagtgevær, da hun om aftenen var ved at gå til ro. Denne oprørende handling satte selvfølgelig sindene i den stærkeste bevægelse, og byens borgere fulgte med stor interesse sagen, der behandledes af den daværende Herredsfoged i Odense Herred, Carl Dahlerup. Omsider faldt tilståelsen, og forbryderen dømtes til døden, men efter Højesterets stadfæstelse af dommen, tog han sin tilståelse tilbage, og intet kunne rokke ham fra dette standpunkt. Henrettelsen, der fandt sted på Vognmandsmarken ved Rugårdsvej, overværedes af en tusindtallig skare, og underlig nok var netop det svage køn særlig stærkt repræsenteret ved dette blodige skuespil.
(Olaf Wentrup: Gamle Odense, Flensted 1943).
Det var således i F.R. Busch's første år som arrestforvarer, at denne i tiden meget omtalte begivenhed fandt sted. Og Hans Hansen blev da også indsat i arresten i F.R. Busch's varetægt.?
Oktober 1876 Erindringsmedaille, Krigsministeriet.
23. August 1881 Anbefaling (Odense).
Da Her Arrestforvarer Lieutenant Busch, Dannebrogsmand, har meddeelt mig, at han agter at ansøge om en ledigværende Graverbestilling heri Byen, eller dersom han ikke kan opnaae at faa den, om en anden lignende Pligt, og i den Anledning har anmodet mig om en Anbefaling, er det mig en Fornøielse herved at meddele ham samme. Jeg har Kjendt Lieutenant Busch siden han for vel en 14 á 15 Aar siden blev ansat som Arrestforvarer. I al den Tid har han med sjælden Retsindighed, Akuratesse og Samvittighedsfuldhed bestyret den ham betroede Pligt, og han har med stor Iver bestræbt sig for at fyldestgjøre alt, hvad der i denne hans stilling kunde paahvile ham, ikke blot i det Offentliges men ogsaa i Arrestanternes Interesse, og saaledes varetaget alt, hvad pligt og humanitet kunde fordre. At Her Lieutenant Busch imidlertid nu som Følge af hans fremrykkende Alder kan være bleven træt af hans nuhavende besværlige Stilling, finder jeg naturligt, og ihvorvel jeg for mit Vedkommende nødigt seer ham fratræde Arrestforvarerbestillingen, anseer jeg det dog for min Pligt paa det bedste at anbefale ham til en anden mindre anstrængende Pligt, naar en sådan måtte tilbyde sig for ham.
Odense den 23 August 1881.
27. Marts 1888 Afskedigelsesbrev (Odense).
Efter derom fremsat Begjæring bevidnes herved, at forhenværende Arrestforvarer, Lieutenant F.R. Busch her af Staden er afskediget fra nævnte bestilling paa Grund af Svagelighed, og
at han intet Retskrav har paa den Understøttelse, som Amt og By i Forening yde ham i Betragtning af hans lange Tjeneste.
P.B.V.
Signeret A. Koln.
D. 9. September 1894, på 45 års dagen for udnævnelsen til Dannebrogsmand modtager F.R. Busch nedenstående, trykte hilsen fra sine børn:
Godmorgen, vor Fader, og hilset Du være,
Med Hæder Du kæmped for Konge og Land,
Til Løn fik Du Dannebrogstegnet at bære,
Og stedse Du bar det som Pryd for din Stand;
Se, derfor en Hilsen Dig Børnene bringe
Paa Dagen, som slutter de firti og fem !
Med Mund og med Hjerte vort Ønske skal klinge:
En lykkelig Fremtid for Dig og vort Hjem !
Da det af andet materiale fremgår at sønnen Holger, der var typograf, har lavet forskellige vers, må det formodes at det også er ham der er mester for denne hilsen.
29. Januar 1895 Odense Kæmnerkontor.
Adresse bag på billede af søstrene Hulda ?, Martha ?, og Olga ? ca. år 1896 angives til at være "Hjallesevej 3" - (Odense).
Torsdagen d. 31. januar 1895, kl.1 eftermiddag, bliver F.R. Busch begravet fra Sct. Knuds Kirke, Odense, til Assistens Kirkegård. F.R. Busch bliver stedt til hvile i et familiegravsted, hvor senere også hustruen Marentine Antonie, og døtrene Rudolphine og Karen kommer til at ligge.
Pastor P. Barsøe forrettede begravelsen.
Ved datteren Hulda Busch's begravelse d. 17. september 1960, nævnes det i en samtale mellem søstrene Martha og Olga Busch, samt Marthas søn, Knud Edward Wismann, at: "Bedstefar var syg til sidst, og kunne ikke så godt passe stillingen som arrestforvarer, så han oprettede fabrikken på Hjallesevej"
Bliver senere ARRESTFORVARER, og fungerer som sådan i 24 år, hvorefter han må holde op p.g.a. sygdom.
FRB havde på et tidspunkt hjælp i arresthuset af sønnen CARL, der fungerede som Opsynsmand.
I Odense fandtes, i nærheden af det senere (?) BORGERHUS, "PARADISHUSET" og
"HELVEDESHUSET" et stråtækt bondehus hvor Helvedessønnen boede sammen med sin moder.


Kilder

1)Afskedsbevis af 26. October 1861 for Commandeersergent Ferd...
  
2)Kirkebogen, udskrift ved begravelsen (1)