Personakt Slægtstavle

Holger Kristian Peter Fischmann

Far:Theodor Emil Fischmann (1860 - )
Mor:Amalie Pauline Hansen (1873 - )

Født:1891-01-15 Ordrup sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1)
Døbt:1891-02-30 Ordrup sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1)
Konfirmeret:1905-04-16 Ordrup sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 2)

Notater

Fødsel/Dåb: Kirkebog Ordrup sogn, fødte 1891-1891, Opslag 3, side 1, 3. (Arkivalieronline)
Forældre: Slagtersvend Theodor Emil Fischmann og Hustru Amalie Pauline f. Hansen, 17 Aar, Skovshoved. Faddere: Arbejdsmand Peter Larsons Enke Kristine f. Hansen, Skovshoved, Pigen Kristine Hansen, Kjøbenhavn, Kusk Jeper Hansen, Kjøbenhavn, Karlen Ludvig Hansen, Skovshoved, Faderen.

Konfirmation: Kirkebog Ordrup sogn, 1892-1906, Opslag 92, side 91, 28. (Arkivalieronline)
Holger Kristian Peter Fischmann, Bostamose 3, Skovshoved By, Ordrup Sogn. Kusk Theodor Emil Fischmann og Hustru Amalie Pauline f. Hansen, Bostamose 3, Skovshoved, født 15 Januar 1891 i Skovshoved, døbt 30 Marts 1891 Ordrup Kirke.

En betydningsfuld mand i dansk travsports historie: Træner Holger Fischmann

Som tidligere nævnt var den 15. Januar træner Holger Fischmann's 120 årsdag. Desværre blev hans liv kun godt halvt så langt, men da han begyndte tidligt, kom hans karriere indenfor vor kære sport alligevel till at vare i 40 år. Fischmann var født i Skovshoved, men det var ikke fra den lille bys hovednæring, fiskeriet, han fik sit navn. Det har en helt anden historie, og her følger et stykke samtidshistorie, som nærmeste er en vandring gennem Skovshoved og Ordrup Sogn med Charlottenlund Travbane som centrum:

Som man tør gætte stammer navnet Fischmann fra den tysktalende del af Europa, og første gang, det dukker op i Danmark, er i 1808, hvor preusseren Johann Friedrich Fischmann den 16. September i Holmens Kirke gifter sig med Johanne Marie Holm. Den 8. Oktober 1810 får Fischmann borgerbrev som slagter i København og nedsætter sig i Adelgade 282. Da Fischmann dør i 1830, fortsætter hans enke og sønnen Johan med at drive forretningen. I 1834 har hun seks hjemmeboende barn, en datter og fem sønner. En af sønnerne, Emil Theodor (født 1818), blev musiker (oboist hos bl.a. H.C.Lumbye), og den 25. August 1852 giftede han sig i Garnisons Kirke med Christiane Mollerup, med hvilken han fik flere børn, bl.a. en datter med navnet Emilie Theodorine og sønnen Theodor Emil, som fødtes den 22. August 1860. Familien boede i Nyhavn 40, men efter faderens død ca. 1880 havnede mor og datter på fattighuset i Sofiegade 15, Christianshavn.

Theodor Emil bliver efter sin konfimation i 1875 sat i slagterlære - formentlig hos sin farbror Julius - og genoptager således familietraditionen. I 1881 flytter han til Skovshoved, og han gifter sig den 25. Juni 1889 i Gentofte Kirke med Amalie Pauline Hansen, født den 10. September 1873 i København. Blot 17 år gammel føder hun den 15. Januar 1891 i Skovshoved et drengebarn, som får navnet Holger Christian Peter Fischmann. Parret Fischmann yderligere fire barn af hvilke eet dør. De tre andre overlevende er alle piger: Olga, Valborg og Erna. I 1901 bor familien på Strandvejen 277A i Skovshoved. Den 11. April dette år bliver Holger - blot 10 år gammel - sat i arbejde som staldmedhjælper i Stald Bording på Charlottenlund Traverbane. Man kan gisne på, at familiens økonomi har været meget smal, eftersom den ældste søn efter blot fire års skolegang sendes ud på arbejdsmarkedet.

Stald Bording var pesudonym for den excentriske handskemager A.T.Bording, som var amatør men som selv trænede sine heste. Han havde specielt en fin hest, som hed Mira, men eftersom at Bording tilsyneladende led af "rekordangst", så vandt den sjældent. Det var således, at handicapsystemet var baseret på hestenes vinderrekorder, mens det ikke havde nogen betydelse, hvad hesten travede som placeret. Jeg har dog svært ved at fatte den der meget omtalte rekordangst, da førstepriserne dengang udgjorde 70% af den totale præmiesum og andenpræmien kun 12.5%. For at være sikker på at have kontrol med tiden kørte Bording altid med et chronometer (stopur) i sin fint behandskede hånd. Han døde i begyndelsen af 1910, og han heste solgtes på auktion. Et par af dem gik til den nystartede træner Holger Fischmann.....

I begyndelsen af århundredet var familien Fischmann flyttet fra selve Strandvejen til en lille sidegyde til samme med navnet Østre Bostamose (nr.3). Faderen livnærer sig ikke længere som slagter; nu er han vognmandskusk. Holger blev konfirmeret i Ordrup Kirke Palmesøndag, den 16. April 1905. Holger forlader for en tid travbanen for den 22. November 1906 at tage ansættelse som tjenestekarl for direktør Carl Jacob Vilhelm Moresco i Frederiksgade 19, 3. sal, lige ved siden af Amalienborg. Han bliver dog ikke længe i den indre by. Den 11. Marts 1907 flytter han ind hos den 80-årige, ugifte grosserer Jacob Moresco på Ordrupvej 119. Moresco er jo et yderst kendt navn indenfor galoppen, og den aldrende hr. Moresco havde også heste, som må have deltaget i løbene på Eremitagen, eftersom at Klampenborg Galopbane først slog sine porte op i 1910. Moresco var overhoved for et sandt imperium. Over 3.000 mennesker var 1907 i hans brød. Det var hovedsagelig indenfor tekstilindustrien, som Moresco opererede, og hans virksomhed blev med tiden til det, som vi idag kender som Birger Christensen I/S (1972).

Det er yderst sandsynligt, at Holger Fischmann begyndte hos sin næste læremester, Julius Pajoncek, da han efter blot et halvt års fravær vendte tilbage til Ordrup. Det må være næsten umuligt at beskrive polakken (østprøjseren) Pajoncek's betydelse for dansk travsport, men af mange gamle travfolk, jeg gerne ville have truffet, er han nok den mest interessante. Han var født i 1869, og allerede i 1890'erne kom han som professionel travtræner på besøg i København - for det meste havde han Hamburg, Göteborg eller London (!) som udgangspunkt - og det var netop fra London at han 1900 ankom til Charlottenlund for at med sin engelske hustru Jenny og den 4-årige søn Harry at slå sig ned. Ikke som træner men som hesteimportør. Han drev dog en anseelig amatørstald, og det var her Holger Fischmann kom i sin afsluttende lære. Fischmann blev senere i sit liv som træner kendt for sin korrekthed, ordenssans og stil; egenskaber han definitivt har udviklet mens han var hos Pajoncek. Det skal med, at Fischmann var hos Pajoncek i to perioder afbrudt af en tjeneste hos Prinsesse Marie, der var gift med Christian den Tiendes bror Prins Valdemar.

Den 21. Juli 1909 debuterer den 18-årige Fischmann som travkusk. Det sker i dagens første løb, som blev afviklet på en meget tung bane. Holger fik æren af at Europadebutere den 4-årige amerikaner Kentucky Boy (Silent Brook - Chatelaine), men det går ikke så godt, idet ekvipagen måtte opgive. Heller den næste start med samme hest gik så godt, men i tredie forsøg, på årets sidste løbsdag den 12. September, vinder Holger Fischmann den første af sine ialt 357 sejre med Kentucky Boy i tiden 1:37.0/2400 meter. Førstepræmien var 1.200 kr. Det blev bare til disse tre starter de første år.
Da Fischmann tog sin første sejr, var han allerede professionel travtræner. To dage inden havde han nemlig nedsat sig - blot 18 år og otte måneder gammel og som den yngste gennem alle tider - som selvstændig træner. Han bor nu atter hos sine forældrer, som i mellemtiden var flyttet til Skovshovedvej 3. I Marts afholdes der auktion over handskemager Bordings heste, og Fischmann køber de to 3-årige Milo og Lydia Dillon. Sidstnænvte, som var ustartet, blev råbt ind til grosserer J.Stilling Andersen, som under pseudonymet Signor Venturo blev Fischmann's første store betydende hesteejer. Et par måneder senere køber Stilling Andersen den 8-årige Baron Guy af Brdr.Eiermann (Sommerfeld var træner), og den gjorde Fischmann til sin første habile hurtigtraver.
Debut'en som træner fandt sted på sæsonens åbningsdag i 2. løb, hvor han sluttede uplaceret i et treåringsløb med Milo, som senere blev anden i en ene af to afdelinger af årets delte Kriterium, men det blev ikke til nogen præmie; hestene fra den anden afdeling løb med samtlige præmier!
Pudsigt nok bliver Fischmann først optaget i Dansk Travtrænerforening, som var blevet stiftet i Januar 1909, den 4. Oktober 1910. Han måtte nok først ses lidt an af den forening, som han senere skulle blive mangeårig formand for. Men det var gået godt for den unge træner i has første sæson. Ti sejre i 88 starter blev det til, hvilket gav en fjerdeplads i trænerligaren efter Joe May, Robert Stolle og Franz Smrcka.
Ret tidligt i den første sæson havde Fischmann fået tæppehandler Th.Frederiksen som hesteejer. Han havde hestene Edward II og Mary Cook. Frederiksen var kendt som en notorisk kværulant, som brokkede sig på hver eneste generalforsamling i Det Danske Travselskab. Efter sæsonen 1910 hævdede Fredriksen, at Fischmann skulle have indrømmet overfor ham at hve hold Mary Cook tilbage i et løb for at kollegaen Robert Stolle skulle kunne vinde med sin hest, som han skulle have spillet 300 kr. (en fyrstelig sum på det tidspunkt) på. Fischmann afviste alt, Stolle sagde sig aldrig at have talt med Fischmann om sådanne sager - han havde i øvrigt kun spillet 25 kr. på hesten, påstod han - og Travselskabet tvang derfor Fischmann til at lægge sag an mod Frederiksen for injurier. Desværre gik dommeren i Frederiksberg Ret Fischmann imod, og for Travselskabet blev der ingen anden udvej end at udelukke Fischmann fra resten af sæsonen 1911, hviket ville sige fra og med den 14. Juni, dagen efter Derbydag. Det var naturligtvis et hårdt slag for den unge træner, ikke mindst fordi det virkede yderst urimeligt. Ugen efter fik hans kollega Frits Sommerfeld, som var privattræner for Eiermann-stalden, også udelukket for resten af sæsonen. Dette fik fagbladet "Sport" til at undre over, hvorledes så hårde straffe kunne overgå netop disse to [forholdsvis anstændige] mænd, når der fandtes mindst 10 andre kuske, som snarere fortjente en sådan skæbne.
Under Fischmann's udelukkelse kørtes hans heste af trænerkollegaen Johan "Sacki" Petersen, en mand som der også er vældig meget at fortælle om.

Fortsættes........


Kilder

1)Kirkebog Ordrup sogn, fødte 1891-1891, Opslag 3, side 1, 3.
  
2)Kirkebog Ordrup sogn, 1892-1906, Opslag 92, side 91, 28.