Personakt Slægtstavle

Jørgen Klein

Skattekontrollør (Københavns Skattevæsen). Blev 82 år.

Far:Aage Klein (1903 - 1993)
Mor:Else Margrethe Rasmussen (1905 - 2002)

Født:1929-03-25 Halfdansgade 32, København S
Døbt:1929-04-28 Fredens sogn, Sokkelund herred, Københavns amt. 1)
Død:2011-05-23 Godt Gemt 21 1.tv, 2880 Bagsværd

I familie med Irene Ida Louise Amstrup (1931 - 2009)

Vielse:1952-04-12 Åby sogn (Gl. Åby kirke), Hasle herred, Århus amt.

Børn:
Torben Klein (1954 - )

Notater

Dåb: Kirkebog Fredens sogn.
Døbt af Pastor Nørfeldt.
Faddere: Malermester Rasmus Peder Rasmussen Vognmandsmarken F4, Trafikkontrollør Viggo Klein Melchiors Plads 8, Frk Gerda Klein samme sted, Organist Paul Nicolet Aalekistevej 179, Barnets Forældre.
I 2002 bor han Oldmarken 15, Bagsværd.

Den sidste mail hans søn Torben sendte om hans sydomsforløb, til familie og venner.

Om lidt bli'r her stille, om lidt er det forbi:
Niks – vi er færdige nu.

Jørgen holdt om med at trække vejret i morges kl. 7.30.

Kirsten havde sovet i Godtgemt og sørget for, at han ved 05. Tiden fik lidt slimdæmpende og beroligende dråber.

Om morgenen fik han nusset lidt fødder og hun fortalte ham, at det havde været rart at lære ham at kende og vi havde haft nogle gode oplevelser sammen. Samt at det var OK at give slip nu. – og så holdt han op med at trække vejret. Stille og roligt.

Hvilket igen bekræfter sandheden i Sørens udtalelse ”det er godt, vi har fået Kirsten” og Farmors ”Kirsten er så sød”.

Svaret på Mortens spørgsmål: ”hvad ville vi have gjort uden Kirsten” er desværre nok ”en del dårligere (J)

Hun er godt nok et unikum.

Men vi kan se tilbage på et forløb, som er kørt lige efter lærebogen, lige fra at vi overtog hans 82 års fødselsdag (som var en herre-fed og dejlig dag) og til nu, hvor han var så ovenud tilfreds med hans pleje og han havde det rend af venner og bekendte, som han satte stor pris på. Alle har trådt ind og gjort det rigtige i rette tid.

Godt gået gutter og gutinder ”klap jer selv på skulderen” og mange tak.

I øjeblikket sigtes der mod bisættelse fredag – MEN – nærmere besked kommer.

Jeg vil gerne have den samme præst som hos min mor. Min far’s livsmission var at være sammen med min mor, og jeg vil gerne have en præst, der kan binde de ender sammen, og da hun kender ham, så kan hun gøre det.

Ellers vil det blive ”ganske som vi plejer” for nu at citere Asterix. – Jeg kunne godt tænke mig, hvis han blev båret ud af kirken af hans søskende, børnebørn og barn – så er vi lige 6. – er I på?

Nærmere besked, når tingene er faldet helt på plads.

KH

Torben


Kilder

1)Kirkebog Fredens sogn.
Jørgen Klein